Paneldebat 1 – Fokus: Bliver Danmark nogensinde verdens bedste iværksætternation?

v/ Panel 1 & Clement Kjersgaard

I første del af paneldebatten stiller vi skarpt på rammebetingelserne i Danmark – Er det en forbedring af erhvervsfremmesystemet, som er vejen frem mod bedre vilkår for kapitalfremskaffelse? Panel 1 består af Ministeren, politkere og repræsentanter for det private erhvervsliv.

 

Paneldebat 2 – Fokus: Hvordan får vi flere iværksættervirksomheder, i den tidlige fase for kapitalfremskaffelse, til at blive vækstvirksomheder op til 20 medarbejdere?

v/ Panel 2 & Clement Kjersgaard

I anden panelrunde sætter vi fokus på kapitalfremskaffelse til den første vækstfase for iværksættere. Hvordan løfter man virksomheden fra 1-2 medarbejdere op mod 20, og hvordan er forholdene for at rejse kapitalen til det?

 

Paneldebat 3 – Hvordan får vi de virksomheder, der har skaffet kapital, til at flyve endnu højere?

v/ Panel 3 & Clement Kjersgaard

I tredje panelrunde er fokus, hvordan vi får flere af iværksættervirksomhederne i Danmark til for alvor at skabe vækst og arbejdspladser. Hvordan får vi bedre adgang til kapital, så vi får flere af de virksomheder, hvor medarbejderantallet stiger fra 50 til langt over 100?